Pastell

Pop
 Back to voting

”Vi vil gerne lave musik, som kan rykke folk på dansegulvet og få publikum til at synge med.”

Pastell er historien om tre venner – Oskar på 19 (singer/songwriter), Malthe på 21 (songwriter/producer) og Markus på 21 (producer). De er alle bosat på Møn på Sydsjælland og har kendt hinanden siden 1. Klasse. De har hver især spillet musik i mange år, men først i 2016 slog de hovederne sammen, besluttede sig for at starte Pastell. 

Langt væk fra København og storbyens pulserende liv og musik, har de udviklet deres sange, sangskrivning og defineret deres helt egen lyd med internationalt potentiale. Projektet startede for alvor op i 2016, hvor de mødtes på Markus’ værelse og skrev og indspillede – kun udrustet med en mikrofon og en bærbar. Det resulterede i en håndfuld sange, som de sendte rundt.

Playground Music forelskede sig i musikken, talentet og bandet – signede dem – og i marts udkom Pastells debutsingle ”Perfect Girl” og herefter follow-up singlen ”Freak”, som begge har oplevet massiv radio-airplay. Lige nu er de aktuelle med et remix af Rasmus Walter ”Heart Of Stone”, hvor originalen har oplevet stor streamingsucces (2,6 mio. streams) og d. 28/9 udkommer så 3. single ”She Knows”.

”Pastell er egentlig bare tre venner, der har kendt hinanden i en menneskealder - i hvert fald når man er 19-21 år gamle. Vi har en fælles kærlighed til musik, og drømmer om at tage det vi laver, så langt som muligt. I vores musikalske opvækst har vi spillet sammen og hver for sig, og vi har beskæftiget os med musikken på vidt forskellige måder. Når vi blander vores individualitet og kompetencer, har vi fundet ud af, at vi kan skabe noget nyt og friskt. Vi vil gerne lave musik, som kan rykke folk på dansegulvet og få dem til at synge med. Det er essensen af Pastell!”, forklarer Pastell.

Pastell arbejder, udover med Playground, også med Birdseye Agency (De Danske Hyrder, Rasmus Walter, Kellermensch m.fl.), der ligeså hurtigt faldt for bandets udtryk. De har allerede booket drengene til nogle store support-jobs heriblandt Turboweekend på deres afskedsturné og så er der en bekræftet Iris Gold (20/10) og Scarlet Pleasure (21/10) – stort for 3 drenge fra Møn!

For mere information kontakt da venligst Sascha Rosing på sascha@playgroundmusic.com



Follow Us

WATCH OUR EVENTS

Get updates

Are you interested? Enter your e-mail below to be on of the first to be updated

Contact

If you have any questions or enquiry please feel free to contact us using the form below or via our social media platforms.

Lets keep in touch ;)

* Required field